03dec11:0014:00OperabrunchOperabrunch på Maltfabrikken11:00 - 14:00(GMT+01:00) Maltfabrikken

Detaljer

Traditionen tro byder vi endnu engang velkommen til operabrunch, hvor skønne toner ledsages af dejlig mad.

Sæt juleræset på pause og lyt til hits fra operaen og operettens verden af komponister som Puccini, Mozart og Lehar.De tre sangere og deres pianist kæder det hele sammen med i munter og festlig stemning.
Før musikken går løs, starter vi med en lækker brunch fra Lundbergs Spisehus.
Vi glæder os til at se jer!

Løssalg: 350 ,-
Køb billetter her
Læs mere her

Medvirkende:

Signe Sneh Durholm (sopran)
David Danholt (tenor)
Thomas Storm (bariton)
Jacob Beck (pianist)

Signe Sneh Durholm er uddannet operasanger fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater. Hun er en alsidig lyrisk-koloratur­sopran med en stemme, der spænder fra Nattens Dronning i Tryllefløjten, til Mimì i La Bohéme og til Lulu i Alban Bergs opera af samme navn. Signe har optrådt på de fleste danske operascener samt været gæstesolist flere steder uden for Danmark. Desuden har hun ved flere anledninger optrådt for H.K.H. Dronning Margrethe II og Kongehuset.


David Danholt er uddannet fra Operaakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har en omfattende koncertvirksomhed både i ind- og udland. I 2014 vandt han International Wagner Competition i Seattle, og han har blandt andet modtaget Léonie Sonning Musikfonds Stipendium, Reumerts Talentpris, Musikanmelderringens Kunstnerpris og Aksel Schiøtz Prisen.

Thomas Storm er uddannet fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i 2011. Han har efterfølgende efteruddannet sig i New York hos Gregory Lamar. I 2009 havde han sin debut på Det Kongelige Teater i rollen som Moralès i Carmen. Siden har han haft en aktiv karriere på landets operascener og koncertsale.

Jacob Beck er uddannet pianist ved musikkonservatoriet i Odense, Hochschule für Musik, Theater und Medien i Hannover, studier i New York og med debut fra solistklassen på Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Jacob Beck har optrådt som solist, kammermusiker og akkompagnatør i både Danmark og udlandet, primært med fokus på samarbejde med sangere inden for opera og lied. Ud over virket som pianist er Jacob Beck foredragsholder, skuespiller og teaterinstruktør.

Tid

(Søndag) 11:00 - 14:00(GMT+01:00)

Sted

Maltfabrikken

Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft